Ansøgninger om medlemskab af DIFO

April 2021

Den 26. april 2021 behandlede DIFOs bestyrelse en ansøgning om medlemskab fra foreningen “Rådet for Digital Sikkerhed”.

Bestyrelsen har vurderet, at foreningen opfylder betingelserne som fremgår af DIFOs vedtægter §3, hvoraf det fremgår at enhver organisation med et lovligt virke, som repræsenterer en vigtig del af internetsamfundet kan optages som medlem. 

Ansøgningen er derfor imødekommet.

September 2020

DIFOs direktør har den 10. september behandlet ansøgningen fra privatpersonen Jonas, (resten af navnet anonymiseret), om medlemskab på vegne af bestyrelsen ud fra mandat givet af bestyrelsen. 

Da Jonas, (resten af navnet anonymiseret), er privatperson opfylder han ikke kravene, som fremgår af DIFOs vedtægter §3, hvoraf det fremgår at enhver organisation med et lovligt virke, som repræsenterer en vigtig del af internetsamfundet kan optages som medlem af DIFO. 

Ansøgningen er derfor ikke imødekommet.